NAL

I Grønningen har vi en senior-& pensionistklub. Formålet med denne klub er, at vi skal skabe et netværk for medlemmerne, et netværk som skal fungere hvis vi bliver ramt af sygdom. Så kan vi hjælpe hinanden med at gå i byen og andre praktiske ting. Er medlemmerne bortrejst på ferie, så kan vi hurtigt finde en til at vande blomster og tømme postkasse.

 

Fra september til juni mødes vi hver tirsdag eftermiddag til fælles kaffebord. Hver anden torsdag spiser vi sammen, og madlavningen går på omgang blandt de fleste medlemmer. Vi har omkring 80 sammenkomster i sæsonen.

 

Der arrangeres også en årlig skovtur. Overskriften til skovturen er, at den skal indeholde natur, gerne lidt kultur og frem for alt en god frokost.

 

Flere medlemmer er også fundet sammen i små kortklubber, hvor man i vintersæsonen har en kortaften, hos nogle en gang om ugen, og hos andre en gang hver 14. dag.

 

Man betaler et halvårligt kontingent på 80,- kr. til klubben.

 

Klubben hedder NAL (Nøddegårdens-Aspegårdens & Løngårdens senior og pensionistklub) og er upolitisk.

 

Hvis du er medlem af NAL, kan du logge ind i galleriet her på sitet, og se billeder fra skovturen 2011 og fra julefrokost 2011.

Billeder fra Grønningen

Aktuelt

bestyrelsesmde
Næste Beboermøde 10. september 2024
klokken 19 i Beboerhuset i Løngården.
Dette er et budget-beboermøde.
 
 
 

Se også vores Facebook: